info@måløvmuskelmassage.dk   |   31121264 - ingen SMS
Følg os :-

Cupping

Hvad er Cupping?

Cupping terapi er en form for alternativ behandling, som oprindeligt stammer fra Kina. Behandlingen foregår ved, at en eller flere cupper bliver placeret på kroppen, for eksempel på ryggen, benene eller skuldrene. Med tryk bliver huden under cupperne så ”suget” op i cupperne grundet undertryk og skaber et vakuum.

Cupping er når en hul genstand sættes på huden, hvorved der skabes et undertryk. Cupping øger blodcirkulationen, opløser spændinger og renser bindevævet for affaldsstoffer. Behandlingen er særligt velegnet til at trække smerter og spændinger ud i nakke, ryg og ben,

Behandling

En cupping behandling varer op til 45 minutter. Først masseres de berørte områder og smøres ind i olie. Herefter sættes cupperne på. En cup sidder normalt på huden i cirka 30 minutter, inden de igen fjernes Jeg vil samtidig gøre opmærksom på, at man oftest vil få nogle tydelige mærker, hvor cupperne har siddet på huden efterfølgende. Det sker, fordi blodet stiger op til overfladen i huden og er helt normalt efter en behandling. Det er ganske ufarligt, og kan ses i større eller mindre grad hos de fleste klienter 1-6 dage efter endt behandling.

Mærker på huden

Når der er affaldstoffer i bindevævet, stagnerer blodet og bliver mørkt, uiltet og tæt. Når så det bliver trukket til overfladen vha sugekopperne, kommer det mørke blod til overfladen og giver mærker. Mærkerne er derfor en indikator for hvor slem din stagnationstilstand er. Hvis du er sund i det bindevæv der arbejdes med, vil du blot blive let lyserød og rødmen vil forsvinde igen efter kort tid, er du derimod alvorligt stagneret, kan du få mærker der er lilla eller sorte.


Hvor længe holder mærkerne?

Mærkerne holder som regel kun et par dage, men hvis de er kraftige efter en alvorlig stagnation, kan der gå flere uger inden de forsvinder helt. Mærkerne er dog ganske ufarlige, og vil altid forsvinde over tid.

Gør det ondt?

Som udgangspunkt er cupping en smertefri behandling. Desværre kan det opleves som smertefuldt når der er syre og affaldsstoffer ophobet i vævet. Det gode er, at det gradvist bliver mere smertefrit for hver behandling.

Hvor mange behandlinger skal jeg have?

Det kommer helt an på hvad du skal behandles for. Som hovedregel kan du regne med at jo dybere dit problem ligger og alt afhængigt af hvor gammelt problemet er, des længere tid tager det at behandle, men det tager vi altid en snak om bagefter første behandling.

Jeg udføre cupping behandling i min klinik, hvor jeg også har et bredt udvalg af andre alternative behandlingsformer se her